Fibernet

På den ekstraordinære generalforsamling 26/8-2020, blev det besluttet at lave et samarbejde med Energi Fyn, herunder er de fleste spørgsmål besvaret (siden opdateres løbende som der kommer nyt)

Fra Energi Fyn:

FIBERNET FRA ENERGI FYN – OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL…

HVEM KAN FÅ GRATIS FIBER ETABLERING FRA ENERGI FYN?

Alle der er medlem af Nyborgnet kan få etableret fibernet til 0kr. fra Energi Fyn.

Er du ikke medlem, men ønsker at være med i projektet kan du i hele etableringsfasen, mens vi graver også få en tilslutning til 0 kr. Når projektet er færdigt d. 30. marts 2023, vil etablering koste 995,- for ikke medlemmer af Nyborgnet.

Fibernettet kan bestilles og leveres til både private og Erhvervsdrivende.

HVORDAN BESTILLER JEG EN TILSLUTNING?

Du tilmelder dig her: www.Energifyn.dk/Nyborg eller på 63 17 32 32

HVAD INKLUDERER EN TILSLUTNING TIL FIBERNETTET?

Etablering af fibernet inkluderer etablering af rør og fiber frem til din husmur samt opsætning af fiberboksen i dit hjem. Dvs. Gravearbejde i jorden, reetablering på din grund, hvor vi har arbejdet, samt opsætning af fiberboksen indvendigt i dit hus.

Du bindes ikke til nogen udbyder eller produkter i forbindelse med din tilslutning.

HVORDAN FOREGÅR GRAVNING OG ETABLERING?

Når der skal etableres fibernet til din bolig, vil du få besøg af en fiberkonsulent, som sammen med dig placerer en markeringspind. Med markeringspinden angiver du det sted ved husmuren, hvor du ønsker, at fibernettet skal føres ind.

Vores entreprenør kommer efterfølgende og graver nemmeste føringsvej frem til husmuren. Herefter bliver der reetableret efter gravearbejdet. Hvis beplantning eller belægning på din grund ikke kan flyttes, kan vi også anvende en såkaldt jordskydning, hvor fiberrøret “skydes” gennem jorden mellem to huller.

Når entreprenøren er færdig, får du besøg af vores fibermontør, der skal opsætte fiberboksen indvendig i din bolig. Vi gør opmærksom på, at fiberboksen skal placeres max. 1 meter fra indføringsstedet.

Etablering af fibernet inkluderer etablering af rør og fiber frem til din husmur samt opsætning af fiberboksen i dit hjem.

Sådan foregår monteringen af fiberboksen din bolig

Når du skal have installeret fiberboksen i din bolig, vil du, efter fiberrøret er nedgravet, få besøg af en fibermontør fra Energi Fyn. Vores fibermontør udfører følgende:

  • Fibermontøren fører enden af det nedgravede fiberrør videre igennem fundament eller ydervæg og ind i boligen. På ydersiden afsluttes gennemføringen med en tætsluttende montageboks.
  • Fiberen blæses igennem røret fra gadeskabet ind til boligen ved hjælp af trykluft.
  • Indvendig opsættes en fiberboks, som fremover er din tilslutning til fibernettet. Fiberboksen måler ca. H:16,5 X B: 23,5 cm. Fiberboksen kan ved opsætning håndtere hastigheder op til 1Gbit.
  • Installationen afsluttes ved, at fibermontøren tester forbindelsen og derefter klarmelder den.

Herefter kan du tilslutte TV, PC/router og fastnettelefon(er) til de forskellige stik på den indvendige fiberboks alt efter hvilke produkter du har valgt hos din udbyder. Ønsker du yderligere hjælp til tilslutning eller til at trække kabler fra fiberboksen til andre rum i boligen, kan vi også tilbyde hjælp til dette på timepris, eller du kan få din lokale elektriker til at udføre arbejdet.

Valg af produkter

Når du har fået monteret fiberen i din bolig og er blevet tilsluttet fibernettet, er du klar til at modtage de produkter, du selv vælger eller allerede har valgt. Det anbefales ikke at vælge udbyder eller produkter før du nærmer dig tilslutningstidspunktet, da mange udbydere ofte tilpasser deres sortiment flere gange årligt.

Energi Fyn og Nyborgnet vil udstille mulige udbydere på fiberen til medlemmerne så snart disse er tilgængelige.

Kan jeg fortsat bruge mit Kabel-tv fra Nyborgnet?

Coax signalerne fra Nyborgnet, med både TV og internet leveres fortsat som det plejer og vedligeholdes som altid. Herpå kan lige nu bestilles YouSee produkter så længe aftalen løber frem til april 2025, hvor foreningen skal tage stilling til enten at beholde YouSee eller lave nyt samarbejde på Coax kablerne.

TV &
PAKKER

LÆS MERE HER

INTERNET

LÆS MERE HER

SELVBETJENING

GÅ TIL SELVBETJENING

DRIFTSTATUS

SE DEN AKTUELLE DRIFTSTATUS
Dronningensvej 16 st.
5800 Nyborg
Danmark

NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få besked når der er nyt fra NYBORGNET.

ÅBNINGSTIDER

Mandag
10:00

13:00
Tirsdag

Lukket
Onsdag
10:00

13:00
Torsdag
11:00

17:30
Fredag
09:00

12:00
© Nyborgnet 2024 - Alle rettigheder forbeholdes.
crossmenuchevron-down
Kontoret holder ferie fra 25.03. til og med 01.04.2024
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram