Selvbetjening

OPDATERET: Yousee giver højere internethastighed uden prisstigning


21. juli 2020

Kære medlemmer,

Vi skrev i går dette:


Vi er blevet kontaktet af flere af Jer indenfor den sidste uge, grundet mails I har modtaget fra YouSee omkring højere Internethastighed uden prisstigning.

Sagen er nu blevet undersøgt og vi har modtaget info fra Yousee om at de har et større antal kunder i Danmark, som nu er i en fase, hvor de skal opgraderes.

Dette er naturligvis dejligt, når det er gratis. Men desværre har det også vist sig at give nogle ulemper, da andre medlemmer eks. dem med 150/30 forbindelser, ikke bliver “løftet” og nu skal betale endnu mere for eks. en 300/60 forbindelse, end naboen, som fik sin eks. 60/20 opgraderet til 300/60.

Vi har nu kontaktet YouSee for en redegørelse og afventer deres svar.

Da vi er midt i sommerferien, har vi kontaktet vores Yousee-ferieafløser, men der kan forventes længere svartid.

Vi vil returnere her, når der er nyt i sagen.


Vi har nu modtaget svar fra Yousee som lyder:


I YouSee er vi i gang med at tilrette hele vores bredbåndsportefølje. Der er i alt 400.000 abonnementer der skal tilrettes, og vi er lige startet op med 4 hastigheder der rammer 52.000 brugere.

Som sagt er det starten på omlægningen, og det er planen at vi i ved udgangen af november vil være kommet igennem alle 400.000. I mellemtiden vil der desværre kunne opstå tilfælde som det et af jeres medlemmer har  oplevet, som kan opfattes som forskelsbehandling, men der er en plan, og alle vil blive tilrettet, det er ikke hensigten at ”snyde” nogen.

Slut resultatet bliver en ny bredbåndsportefølje med helt ny stærke prispunkter, og budskabet til medlemmerne er, at må vi væbne os med tålmodighed, ingen mister noget, og alle bliver tilrettet hen over de nærmeste måneder.


Vi håber derfor at de medlemmer der ikke er “ramt” af opgraderingen lige nu, kan vente til slut november, hvor YouSee altså gerne skulle have været igennem alle Internetbrugerne.

God sommer

Med venlig hilsen

Nyborgnet